På trods af, at Superkilen endnu ikke er åbnet (det sker først 22. juni), så er der allerede aktiviteter.
12. maj blev arrangementet “Globalt Forår” afholdt, og selvom vejret ikke ligefrem var fantastisk trak det mange nysgerrige til. Jeg kørte forbi og fik en kort snak med en af arrangørerne, som fortalte at de var glade for at kunne bruge området og at 2200 Kultur havde ydet uvurderlig hjælp. De var især glade for det faktum, at man kan lave udendørsaktiviteter om dagen og så have store indendørs aktiviteter (som koncerter) om aftenen.
Så det er jo ikke så tosset endda - aktivitet og glade mennesker 1 1/2 måned før vi åbner.
- Claus

